Del

Langaa Egeskov
 

Langå Egeskov ved Randers

Langå Egeskov ligger 12 km sydvest for Randers umiddelbart øst for Langå jernbanestation. Den er på 17 ha. Skoven er en af de få i Danmark med kreaturgræsning som i gamle dage.

I egeskoven genfindes et helt særegent skovbillede af kroget, kreaturbidt egeskov, som vi genkender fra guldaldermalerne. I jordfællesskabets dage, før år 1800, gik Langåbøndernes dyr om sommeren på græs i en fælles græsgang. Langå Egeskov er en sådan gammel, bevokset "udmark". 

Landskabet
Området består af tre skønne områder: Den 200 år gamle egeskov, en ny egeskovsbevoksning og en dejlig eng ned til Gudenåen. Den gamle egeskov med sine tykke, krumme stammer er et unikt eksempel på gammel egeskov i Danmark.
Mere om landskabet
Se kort og turforslag

Naturen i området
I snart 200 år har græssende kreaturer ædt næsten alt fremspiret træopvækst, således at de gamle krogede ege ses i deres maleriske skønhed. Her er et mylder af hulrugende fugle, der i de gamle og døde træer finder ynglemuligheder. Insekt- og svampelivet er uovertruffen, da de døde træer giver gode vækstbetingelser. 
Læs om dyrelivet i området
Læs om plantelivet i området

Historien
Danmarks Naturfond købte området i 1992 af Løjstrup Hovedgaard for indsamlede penge i forbindelse med Naturfredningsforeningens 75 års jubilæum i 1986. Ønsket er at bevare den gamle græsningsskov for eftertiden - som et levende historisk minde.
Læs mere om historien

Om Langå Egeskov