Munks Bakke
 

Munks Banke ved Vordingborg

Lidt udenfor Vordingborg - klemt inde mellem landevejen til Kalvehale og motorvej E47 - ligger i et storbakket landskab en lille lund på toppen af en bakke.

Danmarks Naturfond fik stedet på 13.000 m2 overdraget i 1987 af ambassadør Troels Munk, der er søn af Holger Munk (1892 - 1974). Holger Munk ligger begravet i lunden sammen med sin kone Esther.

Holger Munk var lærer, forfatter og dr. phil foruden egns- og kulturhistoriker og boede i sin barndom på den nærliggende gård. Han har beskrevet og udgivet sine barndomsoplevelser og interesseret sig meget for skovhistorie. Hans mest kendte bog er en doktordisputats om hasselskoven, et skov- og landbrugshistorisk studie fra Sydsjælland i årene 1600-1700.

Landskabet
Selvom den lille lund ligger klemt inde mellem trafikerede veje, så er der vid udsigt fra toppen over især det militære øvelsesområde på den modsatte side af motorvejen til det fredede 107 m høje Kulsbjerge. 
Mere om landskabet
Se kort og turforslag

Naturpleje
Den lille lund er lidt forsømt, fordi en del nåletræer har vokset sig store og begrænser udsigten. Naturfonden arbejder på at der skabes en sammenhængende stisystem i området over til de militære arealer. 
Læs mere om naturpleje

Om Munks Banke

Oplev området

Støt Naturfonden

GIV ET BIDRAG

Danmarks Naturfond opkøber naturområder til gavn for dyre- og plantelivet og for at skabe naturoplevelser for alle.

Du kan hjælpe os ved at støtte vores arbejde.

Læs hvad du kan gøre