DN’s politik for biomasse

- Kort fortalt

Danmarks Naturfredningsforening mener, at biomasse skal være en del af en kommende energiforsyning, men udnyttelsen af ressourcen skal ske i balance med naturen. Fremtidens biomasse kan stamme fra både skov, landbrug og naturarealer. 

Kampen om arealerne

I fremtiden vil der være et stort pres på arealerne fra mange sider. Energiforsyningen kommer til at ligge beslag på store arealer bl.a. til vindmøller, biogasanlæg og ikke mindst bioenergi. Derfor er det vigtigt nøje at overveje, hvordan arealerne kan udnyttes mest optimalt. Danmarks Naturfredningsforenings vision er at halvere svineproduktionen, hvilket vil frigøre et areal på rundt regnet 500.000 ha, som kan anvendes til oprettelse af natur (skov og lysåbne arealer), samt til at dyrke energiafgrøder.

Hvad er biomasse?

Biomasse omfatter alle former for organisk materiale, som dannes ved planters fotosyntese. Betegnelsen biomasse dækker således over energiafgrøder og restprodukter fra landbruget, produkter fra skovbrug samt bionedbrydeligt affald. Danmarks Naturfredningsforening har på biomasse fra land- og skovbrug, samt biomasse fra pleje af naturarealer.

Biomasse fra Skov

Skoven yder allerede i dag et væsentligt bidrag til den danske energiforsyning (specielt varme) i form af afbrænding af træaffald, træpiller, brænde og træflis. I Danmarks Naturfredningsforenings vision om en energiforsyning baseret på 100% vedvarende energi, skal skovene yde et større bidrag til energiproduktionen. Det skal ske i takt med, at der etableres skov på flere arealer. Skoven er én af Danmarks vigtigste naturtyper, og den spiller en stor rolle som rekreativt område og for den biologiske mangfoldighed. Danmarks Naturfredningsforening støtter de statslige mål om, at vi skal have mere skov, og i takt hermed kan skovens bidrag til energiproduktion øges. Øget brug af biomasse fra skovene må dog ikke få negative konsekvenser for skovens naturværdi.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at biomasse fra skov skal leve op til følgende kriterier :
• Forbud mod gødskning, sprøjtning og yderligere dræning.
• Ingen brug af genmodificerede organismer (GMO).
• Krav til andelen af dødt ved og gamle træer.
• Krav om større andel af hjemmehørende arter.
• Krav om mindst 10 procent urørt skov.
• Bevarelse af skovområder der er særlig biologisk værdifuld.
• Ingen udnyttelse af stubbe og rødder.

► Mere om Danmarks Naturfredningsforenings syn på biomasse fra skov

► Link til skovpolitik

Biomasse fra Landbrug

I dag spiller biomasse fra landbruget en rolle i energiforsyningen, specielt halm til afbrænding i kraftvarmeværker bidrager. Danmarks Naturfredningsforening mener, at biomasse fra landbrugsarealer fortsat kan spille en rolle i den danske energiforsyning. Men en øget produktion kan udelukkende ske i takt med nedsat svineproduktion og under forudsætning af forøgelse af naturarealet og hensyntagen til biodiversiteten.

Danmarks Naturfredningsforening har følgende forbehold til biomasseproduktionen fra landbruget:
• Kun på eksisterende landbrugsjorde – ingen nye arealer under ploven
• Ingen etårige energiafgrøder
• Dyrkning efter økologiske principper
• I takt med mere økologisk landbrug, skal halm tilbage til jorden, og ikke i kraft-varmeværkerne
• Ingen brug af genmodificerede organismer (GMO).
 

Nej til etårige afgrøder
Danmarks Naturfredningsforening siger nej til etårige energiafgrøder, fordi en sådan dyrkning vil videreføre den nuværende intensive landbrugsdrift med et stort forbrug af pesticider og kunstgødning til skade for natur og miljø. Etårige afgrøder skal derfor ikke anvendes til energiformål. I stedet bør der satses på flerårige afgrøder, dyrket efter økologiske principper, hvor man kan undgå sprøjtning og gødskning. Flerårige energiafgrøder giver bedre grundlag for en højere biodiversitet end etårige afgrøder.

Halm
En stor del af den nuværende biomasse stammer fra halm, der bliver udnyttet i de danske kraft-varmeværker. Halm anses af nogen som et restprodukt, endog som et affaldsprodukt, uden den store nytteværdi. Dette er imidlertid ikke tilfældet, for tilbageførslen af halm (organisk materiale) til jorden, er meget betydningsfuldt for opretholdelsen af jordens frugtbarhed, samt for jordens kulstoflager. Det er derfor Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at afbrænding af halm i fremtiden skal fylde mindre og mindre i den danske energiforsyning, specielt i takt med omlægning til økologisk landbrug.

Halm har udsigt til i fremtiden at kunne udnyttes til bioethanol (biobrændstof) produktionen. Som omtalt ovenfor er det ikke uden problemer at fjerne halmen fra landbrugssystemet. Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, der bør satses på en storstilet indførsel af biobrændstof i transportsektoren, da det, trods en eventuel reduktion i CO₂-udledning, vil lægge beslag på mange arealer. Halm og andre 2. generation biobrændstoffer kan supplere i en overgangsperiode, men bør på sigt kun udgøre en mindre andel af energikilden til transportsektoren.

► Mere om Danmarks Naturfredningsforenings syn på biomasse fra landbrugsarealer

Biomasse fra Naturarealer

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at give naturen mere plads i Danmark. Nye naturarealer skal inddrages fra den eksisterende landbrugsdrift, og det vil hovedsageligt være lavbundsarealer og andre arealer, der i landbrugsøjemed er marginale. En del af disse områder har et stort næringsstofoverskud i jorden pga. tidligere landbrugsdrift. Hvis områderne skal genetableres som enge og overdrev, vil det kræve pleje. En af plejeformerne er høslæt, hvormed man udtager dele af næringsstofoverskuddet. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at biomasse høstet på naturarealer indgår i energiforsyningen. Biomasse fra naturarealer, der egner sig til afgasning i biogasanlæg, skal anvendes hertil. Danmarks Naturfredningsforening mener således, at udtag af biomasse fra plejekrævende arealer vil kunne bidrage positivt til både energiforsyning og etablering af naturarealer med høj kvalitet.

Danmarks Naturfredningsforening har en række forbehold til brug af biomasse fra naturarealer, bl.a.:
• Naturområder skal ikke dyrkes i traditionel forstand - altså ikke pløjes eller tilsås.
• Naturområder skal ikke sprøjtes eller gødes.
• Naturområder skal ikke drænes.

► Mere om Danmarks Naturfredningsforenings syn på biomasse fra naturarealer

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler stat og kommuner:

• At etablere mere skov.
• At gøre det rentabelt at omlægge landbrugsjord til skov eller andre former for naturarealer.
• At opstille en række kriterier for bæredygtig udnyttelse af biomasse.
• At lade udtag af biomasse indgå som et virkemiddel i naturplejen.
• At stille lovkrav om, at energiafgrøder kun må dyrkes på allerede dyrkede landbrugsarealer.
• At omfanget af areal til energiafgrøder skal harmonere med målet om, at 1/3 af det danske areal skal være naturområder.

At indføre følgende betingelser for dyrkning af energiafgrøder til produktion af biomasse fra landbrugsarealer:

• At dyrkning skal omfatte flerårige afgrøder.
• At dyrkning skal ske uden brug af pesticider og gødning.
• At arealer til dyrkning af energiafgrøder bliver udlagt, så der tages højde for biodiversiteten i området og landskabelige hensyn.
• At dyrkningsfrie bræmmer friholdes for energiafgrøder, men selvgroet biomasse kan høstes og anvendes til energiformål