
Skovsgaard - en økologisk perle
Bølgende kornmarker, grønne enge, blomstrende overdrev, kilometervis af levende hegn, varierede skove og masser af vådområder fyldt med spændende dyre- og planteliv – det er kendetegnende for Danmarks Naturfonds største ejendom, den økologiske herregård Skovsgaard på Langeland.
Skovsgaard Gods ligger ved østkysten af sydlangeland og fungerer som økologisk landbrug, som museum og ikke mindst som et centrum for naturformidling for alle aldre. Ved godset ligger også café og butik og der er mulighed for leje af to skønne huse foruden overnatning ved lejrskoleophold.
Vi har fremhævet de mange muligheder Skovsgaard byder på særskilt på denne hjemmeside.
► Læs mere om Skovsgaard