I arbejdet med lokale sager fungerer DN som naturens advokat. Det sker i forhold til den måde, som lovgivningen administreres på.
Til trods for det lidt negativt klingende ord er arbejdet med klager - eller lokale sager - derfor et af DN's kernearbejdsområder.
Hvorfor klager DN?
Lovene for Danmarks natur og miljø vedtages i Folketinget og administreres i overvejende grad i kommunerne. Hvis et naturområde trues af en beslutning truffet i kommunen, kan DN’s afdeling indgive en klage og få Natur- eller Miljøklagenævnet til at vurdere sagen.
DN har en lokal afdeling i hver af landets kommuner. Afdelingerne består af personer fra lokalsamfundet, der interesserer sig for natur og miljø, og som følger den lokale udvikling på området. Hvert år gennemgår disse frivillige aktive omkring 15.000 lokale sager og rejser ca. 200 klager. I 2011 vandt DN 55 % af disse - til fordel for naturen.
Det er et enormt vigtigt arbejde for naturen, og der er altid brug for flere til at gå ind i arbejdet. Du kan også være med:
► Læs om, hvordan du kan få lokal indflydelse i DN
► Se, hvordan DN arbejder med lokale sager (på Frivilligsiden)
Michael L. Jess