Arrangementer og udstillinger

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt.

Deltagelse i ture og arrangementer er gratis, når der er betalt entré til Skovsgaard: Voksne 60 kr., grupper med mere end 15 deltagere 50 kr. børn og unge under 18 år samt medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening har gratis entré (husk medlemskort).

Kunstudstillinger 2013

Jette Nevers - 18. maj - 28. juli.

 Fernisering lørdag d. 18. maj  kl. 14.00

 

Kys Frøen – og kom tættere på naturen

Alle dage fra 1. april til 20. oktober 2013.
Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 9 forslag til aktiviteter:

  • Vandhullets vanvittige væsner – På opdagelse i vandhullerne
  • Skatte fra fortiden – GPS-jagt
  • Få fod på sporet – Lav gipsaftryk
  • Fang fuglefløjt – Optag fuglestemmer
  • Korn til kage – Kværn en pandekage
  • De gode og de onde – Markens nytte- og skadedyr
  • Godter fra grøftekanten – Vilde frikadeller
  • Heksetrix – Trykhed og trivsel
  • Krible-krable-kravl i krattet
  • Klæder skaber folk - Historisk udklædning

Rigtig god tur - I er på egen hånd og bestemmer selv tempoet!
► Læs mere på www.kys-froen.com

 

Skovsgaards naturværksted 

 
Søndag den 5. maj kl. XX
Skovens Dag i Longelse Bondegårdsskov
Fuglene kvidrer og skovbunden dufter af forår. Skovrider Henrik Staun og naturvejleder Marianne Krag Petersen viser rundt i Longelse Bondegårdsskov, der er fredet og ligger som urørt skov. Skoven ejes af Danmarks Naturfond.
Mødested: P-pladsen øst for Spodsbjergvej nr. 164.
 
Søndag den 16. juni kl. 12-16
Dansk Mølledag og Vilde Blomsters Dag
– sødet med honning!
Bierne summer over blomsterengen ved Skovsgaards gamle voldsted – Vi ser nærmer på blomsterfloret med særlig fokus på biernes ”livretter”. På banken bag voldstedet troner Skovsgaard Mølle, hvor møllelavet i dagens anledning har slået dørene op for gæster. Ved Skovsgaard Naturformidling byder Danmarks Naturfredningsforening og Langelands Biavlerforening på slyngning af årets første honning fra Skovsgaards skolebigård.
 
 
Sommerferieaktiviteter 2013
 
Skovsgaards naturværksted
Alle hverdage i perioden 1. juli 9. august.
Ud over Kys Frøen er Skovsgaards naturværksted åbent hele sommerferien med masser af forslag til aktiviteter: Filt med uld, lav nyt papir af gamle aviser, fang smådyr og se dem i stereolup i naturværkstedets ”Nørde hjørne”, lav et kunstværk af naturens egne materialer – og meget mere.
 
 
Skovsgaard Mølle - Åbent hus
Onsdage kl. 14-17 i skolernes sommerferie.
Kig indenfor og fornem ”sjælen” i Skovsgaards gamle mølle. Skovsgaard Møllelaug står klar til at vise frem og fortælle.
 
Søndag d. 7. juli kl. 11-17
Sommerfest på Skovsgaard
Der er leg og aktiviteter for hele familien, når Skovsgaard byder velkommen til årets sommerfest. Lav ting af naturmaterialer, gå på opdagelse efter smådyr i skov og vandhuller, tag på ture med Skovsgaards medarbejdere, nyd økologisk frokost eller kaffe og kage i Skovsgaards Café eller prøv nogle af de mange familieaktiviteter i Skovsgaards oplevelsescenter ”Kys Frøen”.
 
Søndag d. 1. september kl. 11-17.
Økologisk Høstfest på Skovsgaard
Masser af aktiviteter for hele familien: Bag snobrød, tag med på musefangst, hop i halmhoppeborg, lån grej i naturværkstedet og gå på opdagelse efter vandhulsdyr, gå med på rundvisninger, se Skovsgaards museer, nyd en forfriskning i den økologiske café.
 
Søndag d. 8. september
Naturens Dag kl. 13-16.
Kræs fra naturen – Pluk, bag og smag!
Spis naturen – Tag med ud i naturen og saml bær og planter, som vi tilbereder til lækre små retter over bål. Vi supplerer med lidt grønt fra Skovsgaards nye økologiske grønsagshave og vi går på æblerov og presser saft af friske nedfaldsæbler.
 
 
Arrangementer i skolernes efterårsferie
 
Mandag d. 14. oktober til fredag d. 18. oktober
Åbent naturværksted
Skovsgaards naturværksted er åbent alle hverdage i efterårsferieugen fra kl. 10 til kl. 16. Ud over aktiviteterne i Kys Frøen, er der følgende særlige ferieaktiviteter på programmet:
  • Koglefolk og bladfeer – Lav fantasidyr af naturens materialer
  • Korn til brød - Kværn korn til mel og bag dit eget brød
  • Uld til bold - Lav din egen bold af kartet fåreuld
 
Onsdag den 16. oktober kl. 16-21
Skovsgaardnatten
Aktiviteter for hele familien: Snit roelygter, lav stoftryk med kartofler, lav fantasidyr af naturens materialer, lyt til flagermus, tag med på rundvisning i Skovsgaards mørke gemakker og meget andet. Naturværkstedet er åbent for aktiviteter fra kl. 10.

 

 

 
 

 

Kys frøen

Kontakt Skovsgaard

Vil du vide mere om aktiviteter og arrangementer på Skovsgaard Gods? Kontakt naturvejleder på Skovagaard Gods:

Marianne Krag PetersenMarianne Krag Petersen
Skovsgårds Mølle
Påøvej 1
5900 Rudkøbing.
62 57 26 66,
fax 62 59 26 60
mkp@dn.dk