DN's projekter om dyr

Der er mange vilde dyr i Danmark, som har brug for en hjælpende hånd. I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi med en masse forskellige projekter og fredningsplaner, som skal forbedre vilkårene for de vilde dyr i Danmark - ofte i samarbejde med andre organisationer og ikke mindst frivillige.

Her kan du læse om vores projekter, som skal gøre det bedre for vilde dyr i Danmark.

Birkemus

Projekt Birkemus
Birkemusen er truet og på ”rødlisten” over truede arter, og Danmark er internationalt forpligtet til at beskytte birkemusens ynglesteder mod ødelæggelse. For at kunne beskytte ynglestederne ordentligt, er man selvsagt nødt til at kende mere til birkemusens levevis og udbredelse. Og det er netop formålet med Projekt Birkemus.

Sort egern

Projekt Sort egern
Skal man bevare bestanden af sorte egern, skal man forsøge at undgå, at de almindelige røde egern blander sig med de sorte. Projekt Sort egern går ud på at indfange sorte egern på Sydøstfyn og udsætte dem på Langeland, hvor der ikke er egern i dag, men hvor levevilkårene er til stede.

Odder

Projekt Odder
Frivillige fra DN har indsamlet spor efter oddere og dermed konstateret, at der ikke alene er oddere i Jylland, men også på Sjælland. DN har nu fra Miljøministeriet fået tilladelse til udsætning af fem oddere fra Jylland, der skal være med til at sikre Sjællands lille og hårdt pressede bestand af oddere.

Hasselmus

Projekt Hasselmus
Hasselmusen er Danmarks eneste syvsover. DN har deltaget i udviklingen af et forslag til en lokal forvaltningsplan for Horsebøg Skov, for at vise, hvordan man kan sikre området som levested for hasselmus. Derudover er der opsat et antal redekasser i området af DN’s lokale afdeling, DN Sorø.

Skovmår

Projekt Skovmår
Den danske skovmår er sjælden og har hidtil levet et gådefuldt og ukendt liv. Projekt Skovmår giver os viden, så vi kan skabe bedre levevilkår for det sjældne dyr. Frivillige i DN har sat radiosender på skovmårer for at kortlægge deres færden. Der er udarbejdet et oplæg til en forvaltningsplan, og der bliver sat redekasser op til skovmårerne.

 Vildtvenlig høst

Projekt Vildtvenlig høst
Mange dyreunger går til under høsten - særligt rådyr og harer. Dyreungerne ”trykker sig” i stedet for at flygte og bliver derfor uundgåeligt dræbt af maskinerne. I samarbejde med Dansk Landbrug, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Jægerforbund ønsker DN derfor et projekt om Vildtvenlig høst.

 

Projekt Nataktive dyr
I løbet af de seneste 40 år er den danske harebestand blevet reduceret med 80-90%. Ønsket med dette projekt er at få årlige skøn af bestandstætheder fra hele landet for harer såvel som andre nataktive pattedyr i det åbne land. Du kan selv være med til at give haren og de andre en hånd.

 Blåfugl

Projekt Sommerfugl
Går det frem eller tilbage med sommerfuglebestanden i vores land? Har skovens sommerfugle fået det bedre? Hvordan går det med de lokale og sårbare arter? Går Sandrandøje i klitterne ligeså stærkt tilbage som i resten af landet eller er der forskel?

 

Projekt Løgfrø
Løgfrøen er omfattet af den skrappeste beskyttelse under EU som indebærer, at ynglestederne ikke må ødelægges. Løgfrøen er imidlertid i voldsom tilbagegang, bl.a. fordi der mangler rene vandhuller. I Hundested er den lokale afdeling derfor i gang med dels at rense et eksisterende vandhul og dels etablere et nyt vandhul til løgfrø.

   Projekt Grønbroget tudse
   

Trafikdræbte dyr

DN ønsker din hjælp: Ser du et trafikdræbt dyr på vejen, så indrapporter det på kortet, så vi kan få overblik over de farlige veje...

Trafikdræbte dyr

Hjælp dyrene

Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening er du med til at give de vilde dyr i Danmark et bedre liv.

Bliv medlem

Kontakt

Bo HåkanssonBo Håkansson
22 27 51 57
boh@dn.dk