Den smukke mose byder på naturtyper som fattigkær, hængesæk og opvoksning af mindre skovpartier, hvor gode levevilkår for flora og fauna sikres ved at dødt ved får lov til at blive liggende.

Landskabet

Området indgik i det Frederiksborgske hestestutteri allerede fra 1720, hvor området primært blev brugt som høvang og græsningsområde for heste. Siden blev området mere moseagtig og fra midten af 1800-tallet er der foregået tørvegravning, hvilket har givet området sit nuværende udseende.

Naturen i området

Det er de åbne vandflader fra tørvegravssøerne, der dominerer landskabet. Men den varierede natur skaber grobund for en rig flora knyttet til nærringsfattig mose. Der er stadig aktiv vækst af sphagnum i tørvemosen.

Blomster som gul iris, kærmysse og bittersød natskygge findes i de våde områder, mens der på de tørre områder er dværgbuske som blåbær, mosebølle, hedelyng og tyttebær.

Historien

Så tidligt som i 1927 fik den daværende ejer, teglværksejer Clausen, veneration for mosen og beskyttede den på eget initiativ. Senere - i 1951 - blev den ca. 65.000 m2 store mose fredet som en vigtig botanisk lokalitet.

Naturfonden overtog mosen af ejeren af Teglgården i 1969, og 15 år senere købte fonden de arealer, der i dag er afgræsningsfolde.